Mellemøsten dikterer finansmarkederne

Overordnet set var der stigninger i råvarer, energi og geopolitiske robuste aktiesektorer såsom forsvar- og sikkerhedsteknologi, infrastruktur og fødevarer/landbrug. Omvendt viste forbrugsaktier og software svage takter.

Princippet om ”sikker havn” var mindre udpræget i statsobligationer end tidligere set i lignende konflikter. Inflationsforventningerne og de høje statsunderskud generelt gjorde deres hertil. Der var negative afkast over hele linjen – både i korte såvel som i de lange obligationer.
Også US-dollaren var stærkt eksponeret af udviklingen i Mellemøsten. Foruden den klassiske sikkerhavn-adfærd blev den amerikanske valuta også forstærket af en energiasymmetri. For mens USA er mere end selvforsynende, er Europa og Asien stærkt afhængige af energiimport.
Ikke siden den såkaldte ”Liberation Day”, hvor Trump præsenterede sin store toldpakke, har finansmarkederne set så store udsving. Det gælder mere eller mindre alle typer værdipapirer. I en specifik råvare, nemlig olie, var udsvinget ikke overraskende dog markant større end ovennævnte Liberation Day.

Makroøkonomi: Inflationsløft grundet de stigende råvarepriser

Den amerikanske inflation fik et mærkbart løft i marts i forhold til måneden forinden. Konsumprisindekset steg 3,4 % i marts mod 2,4 % i februar. Tages energi og uforarbejdede fødevarer ud af regningen var stigningen kun 0,2 %, hvilket er det som kaldes kerneinflationen.
I Europa og Danmark er trenden i inflationen den samme som i USA; niveauet er dog noget lavere.

De amerikanske konjunkturindikatorer for marts måned så derimod meget mere stabile ud. Det gælder både for produktions- og servicesektoren. Noget kunne tyde på, at tilliden til økonomien er stor, og konflikten ikke forventes at vare ved.

Udsigten: Usikkerheden dominerer

April starter i et usædvanligt komplekst makromiljø. Investorerne skal forsøge at afveje den geopolitiske og inflationsmæssige risiko op mod de globale vækstforventninger. Det er opskriften på fortsat relativt store udsving på finansmarkederne.

De store centralbanker argumenterer tiltagende for et scenario med ”højere renter i længere tid”. Det gælder i særdeleshed den amerikanske centralbank. Det kan i sig selv lægge en dæmper på finansmarkederne.

Omvendt kan en våbenhvile, som den netop indgåede, omgående reducere risikopræmien. Selvom denne langtfra er en garanti for en langsigtet fred, vil finansmarkederne straks mærke den positive udvikling. En ikke ubetydelig rest-risiko vil dog stadig bestå. Der er fortsat mange ubekendte i aftalen, og vi ved, at Trump hurtigt kan ændre mening. Skal risikopræmien nedsættes yderligere, kræver det, at den 14-dages våbenhvile bliver forlænget eller bliver omsat til en mere permanent aftale.